Om at være tørlagt alkoholiker – med sindsyg drikketrang

Dato: 06. november 2014
Kategori: Meninger
Tags: Alkoholisme, Alkoholiker, Øl, Sindsro, Drikketrang, Livet, Ædru

Som jeg har skrevet om i dette indlæg, Mit liv som ædru alkoholiker, har jeg valgt sige farvel til min bedste ven: Øl.
Det er i skrivende stund 565 dage siden. Hallelujah og hurra for den beslutning. Det er den bedste beslutning jeg nogensinde har taget, og det har givet mig mit liv tilbage. Et værdigt, respektfuldt liv som er stolt og glad for.

Jeg bliver tit spurgt om, det ikke er svært at lade vær’ med at drikke. Ofte bliver jeg også rost for mit arbejde med mig selv, med ordene: “Du er virkelig sej Jacob, for det må være sådan en svær kamp at kæmpe” osv.
– Sandheden er at har været overraskende nemt at lade vær’ med at drikke.*
Sådan har det bare ikke været de seneste par uger.

Jeg oplever tit at ikke-alkoholikere har svært ved at forestille sig, hvordan det er at være alkoholiker.
– Jeg vil med dette indlæg forsøge at give et lille indblik i mine seneste par uger.

Jeg plejer at sige at de gaver som jeg har fået efter at have stoppet med at drikke, simpelthen har langt større værdi, end de ting som jeg savner ved alkohol.
For ja, jeg savner da alkohol og de sociale stunder som ofte er forbundet med alkohol.- Men til gengæld har jeg fået så mange andre ting, som kompenserer, og mere til, for savnet.

De seneste par uger har savnet bare været enormt, og jeg har virkelig måtte kæmpe for at huske mig selv på, hvorfor det er at jeg ikke vil drikke.
Normalt har jeg slet ikke disse tanker, og hvis de alligevel kommer, plejer jeg at kunne vifte dem væk igen med det samme.
De seneste par uger er de kommet oftere og oftere, samtidig med at jeg ikke har kunne slippe af med tankerne.

Jeg vidste at noget var helt galt. Jeg var faldet i. Jeg havde drukket øl. Jeg havde drukket mig fuld. Jeg havde skuffet mine nærmeste. Og vigtigst af alt mig selv.
Jeg var taget ind på mit gamle morgenværtshus, stillet mig op i baren i min yndlingsposition, en arm hvilende på bardisken, mens den anden holder om en Tuborg Classic.
Med ét vågner jeg fra dette mareridt, midt om natten i min seng. Mareridtet har været så livagtigt at jeg ikke kan falde i søvn igen og kan ligge i op til en halv time og være bange for at det er virkelighed.
Denne halve time er så skræmmende og rædselsfuld. Det er mit værste mareridt, som jeg oplever som virkelighed.
Efter at have tjekket bankkonto, sms’er, opkald, lugtet til min egen ånde osv., får jeg overbevist mig selv om det blot var et mareridt og kan så forsøge at falde til ro igen.
Sådan nogle nætter har haft en del af de sidste par uger.

I løbet af dagen begynder drikke-tankerne så at dukke op i mine tanker. Det er ofte noget ala:

“Gad vide, om du egentlig er sådan rigtig alkoholiker. Mon ikke du godt kan styre dit alkoholforbrug nu, hvis bare du er forsigtig?”
“Ej, prøv at tænk på smagen af en tuborg classic nu”
“Hvis du nu tog til Jylland og fortalte dine omgivelser en lille løgnhistorie, så ville du kunne sidde på en bar i 2 dage og drikke dig fuld, uden nogle nogenside ville finde ud af det”
“Du er blevet så god Jacob. Du har styr på så meget. Mon ikke du også kan styre alkoholen”
“Puha, du har mange projekter igang og ting du skal forholde dig til.. Prøv at tænk at tage i sommerhus og æde en masse hashkager og skylde dem ned med øl.. Så ville du få 2 dages pause for alle bekymringer og forventninger. Kunne det ikke være dejligt”
“Hvor er det egentligt synd for dig at, XX(indsæt selv ligegyldig årsag).. Alle andre ville altså også drikke sig fuld ovenpå dette”

Jeg ser det som min “syge afhængige hjerne”, der forsøger at presse min sunde rationelle hjerne. Den prøver at sige at bare én øl eller bare én druktur til, vil der ikke ske noget ved.
– Men jeg ved at jeg ikke vil kunne holde det til én øl eller en sidste druktur. Det vil blot være starten på en stor nedtur som kun vil gå en vej. Vejen hen mod den Jacob, jeg ikke bryder mig om. Ham den egoistiske, løgneren, bedrageren(listen med negative sider er lang).

Men disse tanker har ikke ville forsvinde.
– Jeg kan sætte mig ind i en metro på vej til arbejde. Den tur tager ca. 10 min normalt. Pludselig kommer en af ovenstående tanker, og jeg er ikke i stand til at slippe af med den. Før jeg ved af det har jeg siddet og fantaseret om øl i 20 minutter, uden at have lagt mærke til mine omgivelser. Jeg er havnet et godt stykke ude på Amager, selvom jeg skulle have været stået af på Nørreport.
– Jeg kan cykle forbi et værtshus og kigge ind ad vinduerne. Automatisk tjekker min syge hjerne, om jeg kender nogle derinde. Nej, det gør jeg ikke. Så kunne jeg jo faktisk godt gå derind og drikke og være der i fred. Før jeg har set af det har jeg taget farten af min cykel og er ved at vende om.
– Jeg kan være ude at handle ind til aftensmad og går igennem vin-afdelingen.  Hmm, gad vide om der ikke skal lidt rødvin i sovsen i aften. Jo, det skal der faktisk. Gad vide, hvordan den rødvin du vil bruge smager. Du bør nok lige smage den før du laver mad med den.. Og pludselig står jeg og kigger på forskellige rødvine og fantaserer om smagen.
– Jeg kan være på arbejde. I frokosten bliver der snakket om øl og vin. Efter frokosten har jeg hele tiden denne ene bestemte øl i tankerne. Hvordan var det nu den der belgiske spontangæret lambic øl smagte? Hvilken farve var det nu etiketten havde? Gad vide, hvem der forhandler den i dag. Neej, hvor smagte den godt..

Når det endelig lykkedes mig at få kastet disse usunde tanker ud af hovedet er det ikke sjovt.
Jeg er pinlig bevidst over, hvad jeg der netop er sket. I flere minutter har min syge hjerne haft overtaget kontrollen med min sunde rationelle hjerne. Nogle gange har jeg været rigtig tæt på at give efter. Meget tæt.
Jeg føler mig sårbar og bange. og syg.

20 minutter, 1 time, 4 timer eller 5 minutter efter startede drikketrangen igen. Nye tanker og nye fantasier om alkohol. Så kørte bussen igen.
Et helvede.

Når jeg så er kommet til mig selv, prøver jeg at analysere, hvorfor jeg har så svært ved at komme af med disse tanker, når jeg tidligere ikke har haft problemer med dem. Hvilke ændringer er der sket?
Først tjekker jeg at jeg passer mit arbejde med mig selv. Sørger for at jeg gør, hvad jeg kan for at have personligt overskud i hverdagen osv.
Det har medført at jeg har måtte omprioritere min tid i forhold til nogle forskellige projekter. Det har medført flere AA-møder. Det har medført mere spirituelt arbejde.
– Ligelidt hjalp det. Drikketrangen var der stadig.

Og når folk spurgte, hvordan jeg havde det, satte jeg bare den gamle falske glade facade op igen. Jeg begyndte at spille skuespil igen for mig selv og de nærmeste.
Heldigvis begyndte en stemme at lyde klart i mit hoved: “Sig det nu højt Jacob. Sig det nu, hvordan du har det”.
Det resulterede i at jeg i weekenden endelig åbnede munden og fortalte noget nær familie og nære venner om min drikketrang.
Jeg fortalte dem om tankerne og den konstante fantasering om drikkeriet. Jeg fortalte om småting og store ting. Jeg fortalte om at jeg er ked af at være ved at miste mine to tidligere bedste venner, som jeg lige så stille og roligt og udramatisk er ved at glide fra. Jeg fortalte at jeg står i en ny situation, hvor jeg rent faktisk har penge på lommen og en opsparing. Det har jeg aldrig haft før. Alle penge(og mange flere) er jo altid bare blevet brugt på overforbrug og øl. Hvordan tackler jeg lige det? Er det ikke meget voksent, kedeligt og sat at have en opsparing!? Jeg har talt om det med at være ærlig og tro overfor mig selv og sige fra overfor det modsatte køn, der ønsker mere end mit venskab. Tidligere har jeg bare kørt med på deres vogn, for ikke at gøre dem kede af det. Det er jo latterligt og uværdigt for begge parter.  Det kan jeg se nu. Jeg har talt om at blive taget for givet.
Og mange andre små og store ting. Resultatet af dette har været fantastisk. Minde skuldre blev 10 kg. lettere og på en eller anden mærkelig måde har det, at få talt nogle små og store ting igennem, sat en stopper for drikketrangen.
Hold kæft det er dejligt.
Svaret lå lige for, og jeg kendte det fra starten af. Åbn min mund og tal med nogle gode mennesker om de ting, jeg har brug for at snakke om. Så blev jeg den erfaring klogere, og ved det næste gang jeg får drikketrang som er svær at komme af med.

For det kommer igen. Det plejer det at gøre på et tidspunkt. Forhåbentligt først om lang tid.

Hvis du nu sidder og tænker, hvorfor pokker skriver han dog det her på en offentlig blog?!, så er svaret simpelt: Jeg skriver det lige så meget til mig selv, som til dig.
At skrive ovenstående er en kæmpe hjælp til mig selv. Dels det er få der skrevet på skrift ligger der noget mentalt i. At det samtidig er online gør det mere bindende for mig. Jeg håber at det er i ordenmed dig 😉

*Selvfølgelig skal jeg passe mit daglige arbejde med mig selv; huske selvrefleksionen, huske at gå til AA-møder, huske at meditere, huske mit spirituelle arbejde osv.