Kåldolmer med sellerimos

Dato: 28. december 2014
Kategori: Mad
Tags: Vegetar, Kål, Grøntsager, Selleri, Gulerødder, Spis Naturen, Ost, Salat, Rosenkål

Ugen før jul hentede jeg en lækker pose fyldt med lækre danske økologiske grøntsager fra KBHFF.
Efter al julens store kødfest havde i går jeg brug for et ordenligt skud grøntsager. Så var det jo heldigt at alle KBHFF’s lækre grøntsager stadig stod ude på altanen. grøntsager fra Københavns fødevare fællesskab

Normalt laver jeg bare en salat af hvidkålen, men for at brugt så mange grøntsager som muligt besluttet jeg mig for at lave en omgang kåldolmer med sellerimos. Det smager bedre end det lyder!
Det hele er nemt at lave, og sellerimosen kan kommes i en pose og gemmes i en uges tid i køleren.

Kåldolmer med sellerimos

Forberedelse: 

Tilberedning: 

Total: 

Portioner: Aftensmad til 4 personer

Opskrift til kåldolmers af hvidkål fyldt med mos af selleri og gulerødder. Serveres med en lækker frisk salat.
Ingredienser
  • 1 selleri
  • 3-4 gulerødder
  • 1 Hvidkål
  • Salt og peber
  • Citronsaft
  • God smagfuld olie
  • ca. 200 gr.Cheddar ost
Fremgangsmåde
  1. Skær skrællen af af en selleri.
  2. Skær den derefter i små firkanter. Det samme gøres med gulerødderne.
  3. Kom sellerien op i gryde med gulerødderne. Fyld vand i og kog det hele i smadder.
  4. Det skal koge så længe at du nemt kan smatte grøntsagerne ud med en gaffel.
  5. Hæld derefter vandet fra.
  6. Kom godt med salt, citronsaft, peber, og en smagfuld olie i. Jeg brugte en røget rapsolie. Kom også cheddar ost i. Jeg brugte en del, vel ca. 200 gram. Mere eller mindre kan også gå an.
  7. Kør det hele igennem med en stavblender.
  8. Herefter skal du blanchere eller dampe hele blade fra hvidkålen. Bare kort så bladene bliver bløde og du kan bøje dem, uden at de knækker. Husk at skær stokken af.
  9. Kom lidt af sellerimosen på et blad og fold den derefter sammen som en pandekage. Luk begge ender en kødnål / tandstik.
  10. Steg dem derefter på en pande med lidt smør ved middelvarme. De skal bare have lidt farve på alle sider.
  11. Jeg serverede dem med en salat af hvidkål og gulerødder blandet sammen med en appelsin, lime og chili dressing. Og så lidt dampet rosenkål.
  12. Jeg er helt vild med strukturen fra kålen, der giver noget at tykke i, og den fantastiske mos med sellerismag og den lidt fede cheddar. Mums.
    Jeg lavede faktisk samme ret tidligere på måneden, dog bare en rosenkålssalat med granatælbler.
 

 

 

Om 

Jeg er en fyr på 26 år, der er glad for mad, natur, kaffe, kultur og politik.
Pt. bosiddende i Skotland, hvor jeg arbejder med jagt på et gods.
Uddannet indenfor Offentlig Administration. Senest arbejdet indenfor ejendoms- og erhvervsmæglerbranchen, som Kunde- og driftsansvarlig for Ejendomstorvet.dk
Derudover driver jeg et mobilt æblemosteri, Det mobile mosteri ( http://detmobilemosteri.dk )

    Følg mig her:
  • facebook
  • googleplus
  • linkedin
  • twitter

2 comments

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *