Jordskokkesuppe med kammusling

Dato: 14. januar 2015
Kategori: Mad
Tags: Suppe, Jordskokker, Rosmarin, Kammusling, Spis Naturen, Hvidløg, Pølser, Purløg, Æbler

I mine seneste indlæg, siden midten af december 2014, har jeg vist nævnt en eksamensopgave et par gange.
I forbindelse med afslutningen af min studieretning, Offentlig Økonomi, havde jeg valgt at skrive om en kommunens opfølgning på deres indtægter.  Som venner, familie og kollegaer kan skrive under på, var jeg flere gange ved at give helt op. Jeg kunne simpelthen ikke få opgaven til at hænge sammen. I sidste øjeblik valgte jeg derfor ændre opgavens udformning, for at lave en mere beskrivende-bla-bla-bla opgave, som jeg hvert fald ville kunne bestå med. De betød at jeg de sidste to dage inden aflevering måtte skrive flere afsnit på ny. Uden søvn og på kaffe-dampe fik jeg indsendt en opgave uden korrekturlæsning et par minutter før afleveringsfrist. I mandags var jeg så oppe at forsvare den.  Den mundtlige eksamen gik ikke særlig godt, da klappen gik ned fuldkommen. Jeg sad og rodede rundt i centrale teorier. På den baggrund oplyste censor mig at jeg altså kun kunne få et 10-tal. Haha, jeg forstod ingenting. Det gør jeg stadig heller ikke.
– Nu nyder jeg bare at kunne se frem til en normal hverdag igen med fokus på mit arbejde og egne interesser. Det bliver godt.

Når, men overskriften på dette indlæg er jordskokkesuppe og ikke Jacobs-trivielle-liv. Her vil den opmærksomme læser måske tænke, “Hey.. Han har da allerede skrevet om jordskokkesuppe!?” – Og jep, det har jeg. Men denne gang ville jeg gerne lave en jordskokkesuppe med mere smag og kant på.
Så hvis du vil have opskriften på en fløjsblød jordskokkesuppe med smag af jordskokker og intet andet, så skal du læse dette indlæg. Hvis du derimod vil have en kraftig smagfuld jordskokkesuppe så læs nedenstående opskrift:

Jordskokkesuppe med kammusling

Forberedelse: 

Tilberedning: 

Total: 

Portioner: 4-6 personer

Opskrift og fremgangsmåde med billeder til smagfuld jordskokkesuppe med kammuslinger, æbler og spansk pølse. Nem at lave og smager fantastisk!
Ingredienser
  • 800-1000 gr. jordskokker (m. skræl)
  • 1 løg
  • 2 fed hvidløg
  • 2 kviste frisk rosmarin
  • 1 grøntsagsbouillonterning
  • 0,5 l. mælk
  • 250 ml. fløde
  • 1 citron
  • 1 bundt purløg
  • Ristede græskarkerner
  • Salt og peber
  • Smør
  • 2 syrlige æbler (evt. danske Elstar)
  • 6 Kammuslinger
  • ½ fuet (spansk pølse)
Fremgangsmåde
  1. Start med at skræl og skyl jordskokkerne. Disse jordskokkerne er fra min fars have.
  2. Skær dem derefter i mindre stykker.
  3. Skræl 1 læg og skær det i lillefingernegl størrelse. Hvidløgene hakkes ligeledes fint.
  4. Steg løgene gyldne i smør i et par minutter
  5. Kom herefter jordskokkerne i. Kom rosmarin-kviste, mælk, peber og grøntsagsbouillonterning i gryden. Ikke salt, da det gør det svært for jordskokkerne at blive kogt i smadder.
  6. Lad det herefter koge indtil jordskokkerne kan moses med en gaffel.
  7. Tag gryden af blusset og fisk rosmarinkvistene op.
  8. Herefter blendes det hele godt og grundigt igennem til det har en fin konsistens. Smag til med salt, peber og citron. Claus Meyer ville mene at du skulle smage til med eddike, men lige med jordskokkesuppe vil jeg mene at citronen passer meget bedre.
  9. Herefter skal kammuslinger steges i smør ved høj varme. De skal stege indtil de begynder at få en gylden skorpe på hver side.
  10. En halv fuet skæres i små tern og steges sprøde. Mange bruger Chorizo til jordskokkesuppe, men i denne udgave ville jeg gerne have en mere sprød og salt pølse.
  11. Herefter skæres æbler i små tern og purløg hakkes.
  12. Kammusling, æbletern, fuets og purløg anrettes i dybe tallerkener.
  13. Efter serveringen hældes suppen over.
 

 

Det er virkelig en dejlig suppe at spise. Selve suppen smager lækkert, og så kan man fange så mange forskellige smage via bunden med æbler, fuets og purløg. Til sidst nærmer man sig finalen med den lækre bløde kammusling.
Purløgen tilføje en friskhed til den lidt tunge suppe. Æblerne giver en syrlighed. De sprøde spanske pølser smager bare godt og giver noget at tykke i. Og endelig giver de stærke græskarkerner lidt bid til det hele. Fantastisk.

Eneste minus… Jordskokker sætter gang i maven.. Vær varsom med at servere det til en hyggelig romantisk aften 😉

Du kan læse mere om jordskokker på Havenyt.dk hjemmeside.

 

Om 

Jeg er en fyr på 26 år, der er glad for mad, natur, kaffe, kultur og politik.
Pt. bosiddende i Skotland, hvor jeg arbejder med jagt på et gods.
Uddannet indenfor Offentlig Administration. Senest arbejdet indenfor ejendoms- og erhvervsmæglerbranchen, som Kunde- og driftsansvarlig for Ejendomstorvet.dk
Derudover driver jeg et mobilt æblemosteri, Det mobile mosteri ( http://detmobilemosteri.dk )

    Følg mig her:
  • googleplus
  • twitter
  • facebook
  • linkedin

1 Kommenter

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *