Pulled pork i stegeso

5. marts 2015 by jacobdklarsen

Dato: 05. marts 2015
Kategori: Mad
Tags: Pommes fritter, Mayonnaise, Trøffel, Burger, Stegeso, Paprika, Nakkefilet, Kød

Jeg ved godt at man stoppede med at lave pulled pork for et par år siden. Men jeg er stadig vild med det.
Denne gang lavede jeg pulled pork i en stegeso med hjemmelavet sprøde fritter og trøffelmayo.

Pulled pork i stegeso

 

Nogle folk tror det er besværligt at pulled pork, men intet kunne være mere forkert. Det er super nemt. Nakkefilet, som man bruger til pulled pork, er det mest taknemmelige stykke kød, der findes. Man kan umuligt ødelægge det.
Jeg har sågar lavet det over et bål, hvor jeg bare havde pakket ind i staniol og intervalstegte det i løbet af en nat. Det var på en vandretur i Sverige i påsken 2014. Drengene var ok tilfredse med at vågne til pulled pork. Pulled pork over bål

I nedenstående opskrift laver jeg pulled pork i en stegeso (også kaldet römertopf). Det giver et virkelig lækkert resultat og kræver ingen opmærksomhed under tilberedningen.
– Jamen skal pulled pork ikke laves i et røgrør, laves på kul og træflis til røg, tilberedes på en bestemt temperatur? Sludder og vrøvl. Jeg har spist virkelig mange pulled pork burgere, så jeg ved, hvordan de skal smage. Og det er slet ikke nødvendigt at gøre det så besværligt. Nuvel når det tilberedes på en weber / røgrør / smokey moutain, kan man give kødet en helt bestemt røget smag. Dette kan du dog kompensenseer for ved at krydre nakkefilet med eksempelvis røget paprika eller lade vær’ med at rengøre din ovn. Og så kan du tilberede flere nakkefileter på én gang. Det er lidt svært i en stegeso. Men hvis du bare skal lave pulled pork til almindeligt husbehov er nedenstående opskrift, på pulled pork i stegeso, perfekt.

Pulled pork i stegeso

Rating: 51

Forberedelsestid: 20 minutes

Tilberedningstid: 7 hours

Samlet tidsforbrug: 7 hours, 20 minutes

Portioner: 8 personer

Pulled pork i stegeso

At lave pulled pork i stegeso er nemt og giver et perfekt resultat. Godt alternativ til grillen.

Ingredienser

  • 1 nakkefilet
  • 50 gr. brun farin
  • 50 gr. røget paprika
  • 50 gr. harissa (kan udelades)
  • 0,5 spsk. chiliflager (kan udelades)
  • 2 spsk. friskkværnet/stødt sort peber
  • 2,5 spsk. godt salt
  • 1 spsk cayennepeber
  • Dressing:
  • 4 dl. æblecidereddike
  • 1,5 spsk. ketchup
  • 2 spsk. sukker
  • 4 tsk. salt
  • 1 spsk. tabasco
  • 1-2 tsk. chiliflager (kan udelades)
  • 1-2 tsk. friskkværnet sort peber

Fremgangsmåde

  • Kom nakkefileten i en pose, og kom alle krydderierne i posen (jeg brugte kun halv nakkefilet, og derfor kun halvdelen af ovenstående ingredienser)
  • Gnid kødet godt ind krydderierne. Læg herefter kødet på køl i minimum 4-5 timer.
  • Kødet lægges i en stegeso, der har stået i vand i en times tid.
  • Stegesoen sættes i en varm ovn på 200 grader. Efter 10 min sænkes varmen til 100 gr. Her skal den så stå i 7 timer. Alt afhængig af din ovns ventilation, så kan det være en god ide at åbne lågen et par gange så al dampen kommer ud.
  • Efter de 7 timer bør kødet gerne se sådan ud, og kan trevles fra hinanden med to gafler:
  • Saften der ligger i stegesoen blandes sammen ingredienserne til dressingen og blandes sammen med det trevlede kød.
  • Serveres sammen med, coleslaw, syltede rødløg, sprøde fritter og mayo
https://jacobdklarsen.dk/2015/03/05/pulled-pork-i-stegeso/

Opskrift på trøffelmayo er lavet ud fra Kvalimad fantastiske video, hvor han viser, hvordan en almindelig mayonnaise skal laves. I stedet for almindelig olie brugte jeg så bare halv trøffelolie og halv rapsolie og så lidt trøffelsennep.

TrøffelmayoOpskrift på coleslaw er  Gastromand.dks opskrift
Opskrift på hjemmelavet sprøde fritter er ligeledes fra Gastromand.dk
Opskrift på syltede rødløg kan findes her.

 

Jeg lavede pulled rådyr for et par uger. Se opskriften her.

pulled rådyr

Pulled rådyr (2)

Nedenstående billeder er fra andre gang jeg har lavet pulled pork. Bl.a. fra i sommers, hvor jeg hjalp min søster og hendes mand med at lave pulled pork til 200 personer. 40 kilo nakkefilet i alt.

Rub til pulled pork

 

Pulled porkk burger med hjemmelavet bolle

 

pulled pork

IMG_4470


4 Comments »

  1. […] Det gjorde nu heller noget for køleskabet i køleskabet gemte, der rester fra den lækre pulled pork i stegeso. Så når jeg kom hjem sent om aftenen stod den ellers bare afslapning og lækre burgere. Jeg gik […]

    Pingback by Pastaret med rådyrhjerte — 10. marts 2015 @ 21:46

  2. Det er totalt forbudt at sætte en ægte Römertopf i en varm ovn!! Den skal ind i en kold ovn, ellers risikerer man, den knækker.

    Kommentar by Jane Jensen — 10. marts 2016 @ 19:01

  3. Ser lækkert ud Jacob, det må jeg prøve!!
    Du har låg på stegesoen under alle timerne eller hvad?

    Kommentar by Signe — 22. oktober 2017 @ 20:42

  4. Beklager det sene svar, men ja 🙂

    Kommentar by jacobdklarsen — 13. november 2017 @ 21:46

RSS feed for comments on this post. TrackBack URL

Leave a comment

Warning: Undefined variable $user_ID in /customers/2/2/1/jacobdklarsen.dk/httpd.www/wp-content/themes/wordpress-naked/comments.php on line 51