Pastaret med rådyrhjerte

10. marts 2015 by jacobdklarsen

Dato: 10. marts 2015
Kategori: Mad
Tags: Jagt, Vildt, Hjerte, Rådyr, Nem Aftensmad, Champignon, Fløde, Rødløg, Hvidløg, Persille

I sidste uge havde jeg aftaler hver aften, hvorfor der ikke var meget tid til at lave lækker aftensmad.
Det gjorde nu heller noget for køleskabet i køleskabet gemte, der rester fra den lækre pulled pork i stegeso. Så når jeg kom hjem sent om aftenen stod den ellers bare afslapning og lækre burgere. Jeg gik glad i seng 🙂
Men alting har en ende. og det havde coleslawen og nakkefileten også. Så jeg måtte dykke ned i fryseren for at se, hvad jeg kunne finde at spændende ting. Og der lå sørme et lille fint rådyrhjerte.

Når jeg tænker på tilberedning af hjerter er det ofte noget simremad / gryderet af en art. Men jeg havde en ide om at det også måtte være muligt at tilberede et rådyrhjerte ved forsigtig stegning på en pande.
Derfor lavede jeg nedenstående opskrift på pastaret med rådyrhjerte, og resultatet blev i al beskedenhed fremragende. Rådyrhjertet  var mørt, smagfuldt og flot.
Og så passer vildt kød jo bare perfekt sammen med fløde, svampe, hvidløg og løg.

Pastaret med rådyrhjerte

Rating: 51

Forberedelsestid: 10 minutes

Tilberedningstid: 15 minutes

Samlet tidsforbrug: 25 minutes

Pastaret med rådyrhjerte

Nem opskrift på pastaret med rådyrhjerte med fløde og champignons. Smager fantastisk og tager ingen tid at lave.

Ingredienser

  • Rådyrhjerte
  • Champignon eller andre svampe
  • Persille
  • Frisk pasta
  • Fløde
  • Rødløg
  • Hvidløg
  • Smør

Fremgangsmåde

  • Start med rens hjertet og skær urenheder væk.
  • Skær derefter hjertet i skiver på ca. en halv centimeter.
  • Finthakket rødløg, hvidløg og champignon i skiver steges i smør på en varm pande. Kom salt og peber på også.
  • Når løgene har fået farve og champignon ikke længere afgiver væske, tages løg og champignon op på en tallerken.
  • På den varme pande steges hjerte-skiverne. Pas på de ikke får for meget. Jeg gav dem ca. 20-30 sekunder på hver side.
  • Krydr med salt og peber under stegningen.
  • Herefter tages hjerterne op fra panden og lægges på en tallerken.
  • Løgene og champignons kommes tilbage på panden sammen med en godt stor sjat fløde. Lad herefter fløden koge ind.
  • Frisk pasta koges al dente. Vandet hældes fra pastaen og i gryden kommes indholdet fra panden med fløde, løg og champignons og halvdelen af hjerterne.
  • Det hele røres sammen og anrettes med frisk persille og de sidste hjerte-skiver.
https://jacobdklarsen.dk/2015/03/10/pastaret-med-raadyrhjerte/

 


Ingen kommentarer »

No comments yet.

RSS feed for comments on this post. TrackBack URL

Leave a comment

Warning: Undefined variable $user_ID in /customers/2/2/1/jacobdklarsen.dk/httpd.www/wp-content/themes/wordpress-naked/comments.php on line 51