Hummus med ramsløg

13. marts 2015 by jacobdklarsen

Dato: 13. marts 2015
Kategori: Mad
Tags: Ramsløg, Kikærter, Sanke, Spis Naturen, Lime, OlieSpis Naturen

De fleste hverdage kommer jeg hjem fra jobbet omkring kl. 17 og så jeg ude af døren igen en times tid efter.
Lige for tiden er drengene, squash, løbetræning og en sød pige der stjæler min tid.
Det betyder også at jeg ikke får lavet så meget aftensmad i hverdagene.
I stedet fylder jeg maven med usundt fastfood. Men da dette ikke er det smarteste for min træning, prøver jeg at snacke lidt sundere ting i stedet.
Derfor lavede jeg en lækker hjemmelavet hummus med ramsløg i går.

Hummus er altid lækkert, men bliver næsten mere lækkert med ramsløg. Ramsløgene giver en anden smag i stedet for hvidløg, og du undgår desuden at stinke af hvidløg. Samtidig bliver den kedelige brune farve fra den klassiske hummus forvandlet til en flot grøn farve fra ramsløgene.

Hummus kommer fra det arabiske ord ‘himmas’, der betyder kikært.
En klassisk hummus i min verden består altid af kikærter, olie, tahin (sesampasta), spidskommen, citron og hvidløg.
Dog kan hummus varieres i det uendelige, med alt lige fra soltørrede tomater, chili til koriander.

Hummus med ramsløg

Rating: 51

Hummus med ramsløg

Opskrift til lækker hummus med ramsløg. Smager fantastisk og giver en flot grøn farve i stedet for den kedelige brune farve fra almindelig hummus.

Ingredienser

  • 200 gr. udvandede og kogte kikærter (kikærter fra dåse kan også bruges)
  • 2 dl god olie (eventuel ramsløgolie)
  • 1-2 spsk. tahin
  • 1,5 tsk. spidskommen
  • 30 blade ramsløg (efter temperament)
  • Saft fra 1,5 lime
  • Salt og peber

Fremgangsmåde

  • Hvis du bruge tørrede kikærter skal de lægges i blød i 12 timer og derefter koges i en times tid.
  • Hvis du køber kikærter i vand fra dåser er du klar til at blende ingredienserne sammen.
  • Blend det hele sammen indtil det har den ønskede konsistens.
  • Smag til med ingredienserne til det har den ønskede smag.
https://jacobdklarsen.dk/2015/03/13/hummus-med-ramsloeg/

 

 


1 kommentar »

  1. […] Hummus med ramsløg. Klik her for at se opskriften. Lige så nemt at lave som almindelig hummus. Smager bare endnu bedre og giver en flot grøn farve. […]

    Pingback by De bedste opskrifter med ramsløg — 14. marts 2015 @ 12:38

RSS feed for comments on this post. TrackBack URL

Leave a comment

Warning: Undefined variable $user_ID in /customers/2/2/1/jacobdklarsen.dk/httpd.www/wp-content/themes/wordpress-naked/comments.php on line 51