En lille gåtur

7. august 2014 by jacobdklarsen

Dato: 07. august 2014
KategoriProjekter, Meninger
Tags: Sund livsstil, Sindsro, LivsglædeSport, Motion, Livet, Caminoen, Natur, Spis Naturen, Frihed, Shelter, Gåtur, Vandretur

Siden en god kammerat fortalte mig om en pilgrimsrute, Caminoen, for snart en del år siden har jeg gået og flirtet med tanken om en dag at gå den franske rute til Santiago De Compostela. Det er en af verdens ældste pilgrimsruter på 800-900 kilometer i Nord-Spanien.
– Det er ikke fordi jeg er særligt religiøst eller kristen, tanken om at give sig selv så god tid til sig selv og sine egne tanker lyder fantastisk i mine øre.

I forvejen holder jeg virkelig meget af at opholde mig i naturen og specielt at gå. I min hverdag har jeg en del bolde i luften og har ofte en tætpakket kalender. At hive nogle dage ud af denne kalender og komme ud i naturen og være lidt primitiv er guld værd for mig. og mit humør. Det er her jeg får ladt mine indre ‘overskuds-batterier’ op.

Når men den der Camino.. Den går jo ikke sig selv, og trods meget snakkeri er jeg ikke kommet afsted endnu. Og det bliver heller ikke i 2014, forhåbentligt i 2015. måske. Når men efter en gåtur i en skov på sjælland tidligere på året fandt jeg et lille skilte på den sti jeg gik på. På skiltet var der et symbol for Caminoen, hvilket undrede mig.Udklipkort2
Eftet at have googlet lidt har jeg fundet ud af hele Europa er fyldt med tonsvis af forskellige vandreruter, der alle går slutter i Santiago De Compostela. Foreningen af Danske Santiagopilgrimme har på deres hjemmeside beskrevet en af disse vandringer, som starter i Kastrup og slutter på den jyske Hærvej.
– Så nu har jeg besluttet mig for at prøve at gå den tur som en lille opvarmning til den franske rute-caminoen.

 

 

Jeg starter i dag, d. 07/08-2014, og vil som udgangspunkt forsøge at gå den alene. Jeg er et meget socialt menneske, og har aldrig prøvet at være “alene” i så lang tid før. Men jeg vil gerne prøve og opleve, hvad det gør ved mig. Worst case, hvis jeg synes mit eget selskab er røvkedeligt, kan jeg jo bare tage toget tilbage til København igen:)

Jeg vil så vidt muligt skrive en kort dagbog her på siden i løbet af turen:

Etape 1 –  Kastrup – Torslunde, Ishøj – 07/08-2014:
Antal km: 28
Beskrivelse: God start på turen. Hårdt, men godt.
Oppe i mit hoved tænker jeg hele tiden “arg, 30 km om dagen er jo småting. Det giver ikke problemer”.. I dag blev jeg mindet om at det faktisk er hårdt. Mine fødder blive tunge om ømme. Lårene begynder at spænde, og min lille indre djævel foreslår hele tiden at jeg jo bare kan tage den nærmeste bus/tog.

Trods disse småting var det en fed tur. Vest-amager er altid pæn og det er virkelig flot at gå og kigge på naturen på den ene side og de flotte moderne lejlighedskomplekser på den anden side.
Da jeg endelig kom til mit gamlebarndomshood, Vestegnen følte jeg endelig jeg var ved at være i mål.
Et par stop hos familie og venner, gjorde det sidste stykke hyggeligt og behageligt.

Målet for dagens etape var mit gamle Barndomshjem, hvor min far havde lavet lækker aftensmad til mig. Coq Au Vin af høns jeg selv havde slagtet. læs om det her.

Billeder:

kort3
Billede 07-08-14 09.15.59

 

Af erfaring ved jeg at jo færre ting jeg har på ryggen, jo bedre. Færre ting at skulle forholde sig til.
Min oppakning består af et 1mandstelt, sovepose, skiftetøj, undertøj og et kort. That’s it. Og så lidt mad.
Billede 07-08-14 09.29.03

Billede 07-08-14 13.06.49

Billede 07-08-14 12.57.35

Billede 07-08-14 15.33.26Billede 07-08-14 17.53.37 Billede 07-08-14 18.35.02 Billede 08-08-14 08.19.09

 

Etape 2 – Torslunde, Ishøj – Gammel Lejre  08/08-2014:
Antal km: 28 km
Beskrivelse: Dagens første tur gik til Roskilde. Her var jeg så heldig at min far og hans hund, Chili, valgte at gå med.

Fra barndomshjemmet til Roskilde er der ca 17 kilometer. Det er en flot tur gennem det rekreativeområde Hedeland. I Hedeland gik turen på grusstier, gamle togskinner og forbi en masse søer som Chili kunne bade i.

Omkring eftermiddagstur kom vi til Roskilde By og efter at have sagt farvel til min far og Chili tog jeg i Roskilde Domkirke og sad lidt for mig selv. I domkirken står der en mand og uddeler stempler til pilgrimme, som vi kan få i vores lille pilgrimspas. Dette springer jeg dog over, da jeg ikke ser mig selv som en pilgrim.

Efter Roskilde By gik jeg til Gammel Lejre, kiggede lidt på nogle Gravhøje og gamle skibssætninger( de der sten der er sat på en mark, så de ligner et skib). Da tiden var løbet lidt fra mig og mine ben var trætte fandt jeg en lille hyggelig bådplads, hvor jeg slog lejr.

Billeder:

image

image image
imageI Roskilde by nede mod havnen, ligger der et lille forladt kloster. Jeg tror ikke der er så mange der kender det, men det har en fantastisk atomsfære. Brugte en god rum tid på at sidde derinde og tænke på alt og intet. mest intet.

image image image image

Etape 3 Gammel Lejre – Ringsted-  09/08-2014:
Antal km: 35
Beskrivelse: Startede dagen med at plukke en ordentlig omgang brombær ved nogle store brombærkrat, som stod ved den bådplads jeg overnattede ved. Virkelig en lækker morgenmad.

Så gik turen ellers forbi Lejre Forsøgscenter og Ledteborg Slot. Fin tur igennem skov og hyggelige veje.

Efter dette begyndte det at stå ned i stænger, men heldigvis gik jeg i en skov, hvor træerne tig det meste af regnen. Dagens højdepunkt var helt klart da jeg holdte frokostpause med udsigt over en stor sø, mens jeg sad i læ af de store træer. Her spiste jeg lækre pølser og oste. Det var perfekt.

Jeg for dog vild i skoven, og måtte gå en stor omvej for at komme tilbage på rette spor. Efter dette kunne jeg begynde at gå afsted mod et af de steder, jeg havde glædet mig mest til. Knud Lavards grav. Siden en gang i 1g, hvor jeg lå baldrende skæv og hørte Skousen og Ingemann synge om mordet på Knud Lavard har jeg været vild fascineret af historien. Danmarks største politiske mord. Ære være Hertug Knud Lavard.

Efter at at have set “gerningsstedet” manglede jeg ca 11 km til dagens mål Ringsted. Og mine fødder gad slet slet ikke mere. De gjorde ondt, var tunge og vablerne var ømme. Da jeg havde gået i regn det meste af dagen orkede jeg ikke at sove i telt igen(har ikke liggeunderlag eller sovepose med). På vej til Ringsted begyndte jeg derfor at ringe til byens hostels, vandrehjem og b&b for at finde en ledig seng. Alt var optaget! På det tidspunkt var jeg tæt på at tage toget hjem, se en film med en veninde, sove i min egen seng og så tage toget tilbage næste morgen. Men da jeg endelig ankom til Ringsted, fandt jeg det hyggeligste b&b hos et ældre ægtepar. Talte lidt med konen om at vandre, meditere og slappe af. hun gav kaffe og kage.

Hold kæft hvor var det godt at sove i en rigtig seng!

Billeder:

image image image
image image

Etape 4- Ringsted – Sorø  10/08-2014:
Antal km: 25 km
Beskrivelse: Efter en god nats søvn vågnede jeg dejlig udhvilet. Det søde ægtepar, eller konen hvert fald havde lavet dejlig morgenmad og kaffe til mig, selvom jeg havde pænt takket nej til dette aftenen før. Det var nu meget lækkert at få en god stille og rolig start på dagen. Efter morgenmad og kaffe gik turen til Sorø, en forholdsvis kort tur. De første timer gik fint, men så begyndte mine ben at blive tunge og min højre fod begyndte for alvor at give problemer. Føltes som om en to skruetvinger pressede den sammen.
Jeg fik kæmpet mig til Sorø og via app’en Shelter kunne jeg se at der var en Shelter ved et sportsområde. Jeg fandt Shelteren som lå rigtig fedt naturområde. Godt nok skulle man ringe og booke shelteren før man måtte benytte den, men ingen tog telefonen så jeg tog chancen.

Efter at have fundet shelteren gik jeg en tur ved Sorø Akademi og Sorø Kloster. Jeg synes det er så spændende at gå og kigge på gamle byggerier med symboler og detaljer. Til min store skuffelse var både klosteret og akademiet blottet for enhver af disse ting. Skuffende.
Dog var selve klosteret stort og flot og naturomgivelserne pæne.

Efter nærmest at have kravlet op i Netto købte jeg noget mad, som jeg kunne lave over bålet. Da jeg ikke havde taget gryde, potte eller pande med måtte jeg lave det hele på stanniol. Selvom kødet(lam) ser en smule tørt ud, smagte det virkelig godt.
Om aftenen kedet jeg mig voldsomt og savnede selskab. Heldigvis havde jeg nogle gode venner der kunne underholde mig via telefonen og snapchat. Det blev bl.a. også til en omgang fjern-snapchat-kryds-og-bolle.

Billeder:

Billede 10-08-14 15.45.10

Billede 10-08-14 18.05.29 Billede 10-08-14 18.18.30

Billede 10-08-14 19.21.33

Billede 10-08-14 20.59.35

Billede 11-08-14 08.05.44

Etape 5 – Sorø – Svendborg  11/08-2014:
Antal km: 38
Beskrivelse: Efter en Sorø var det meningen at jeg skulle gå til Slagelse og derefter Korsør. Fra Korsør ville jeg tage toget til Nyborg Fyn. Efter at have sovet overraskende godt i shelteren uden liggeunderlag eller andet stod jeg op, spiste lidt morgenmad og tog afsted. Da jeg ikke havde fået lov at overnatte i shelteren eller bruge deres brænde, efterlod jeg mit visitkort. Så må de ringe, hvis der skulle være noget 🙂

Jeg begav mig afsted og prøvede virkelig at få gang i min højre fod, men den ville slet ikke samarbejde. Samtidig vidste jeg også at de næste to etaper ville blive lidt kedelige uden nogle seværdigheder at se frem til. Jeg satte mig derfor ned og genovervejede turen. Jeg besluttede at gå tilbage til Sorø Station og tage toget direkte til Fyn. Herefter skulle jeg i følge den oprindelige plan gå til Odense og så derfra til Faaborg. Jeg vidste dog at dette ikke ville blive sjovt med min fod, hvorfor jeg besluttede at gå direkte over Sydfyn.
Efter at have gået lidt rundt i den hyggelige by Nyborg, kom jeg til at gå lidt amok i en bager. nu når jeg var kommet til fyn, skulle jeg da godt nok have noget Brunsviger!

Turen igennem Sydfyn var virkelig flot. Hele tiden udsyn til havet og flotte gule kornmarker. Jeg så også flere flotte fynske slotte.
Jeg kunne dog ret hurtigt mærke at min højre fod slet ikke ville samarbejde. Selvom jeg åd flere håndfulde smertestillende-piller-i-alle-afskygninger hjalp det intet.

Dog bed jeg smerten i mig og kæmpede mig videre. Men da det var ved at blive mørkt og jeg endnu ikke var kommet til Svendborg kunne jeg godt se at det ikke nyttede noget. Da jeg kom til Oure satte jeg på min en bænk og tog en trist, men klog beslutning. Jeg valgte at sige stop.
Denne beslutning var svær at tage da jeg tit har det sådan: “Nu skal jeg vise alle folk, hvor god jeg er”, og at give op på halvvejen harmonisere ikke med dette. Men som min moster var så venlig at skrive på en sms tidligere på dagen: “Husk du gør det for din egen skyld, og ingen andre”. Dette havde jeg selv gjort meget ud af at fortælle til folk inden jeg tog afsted.
Samtidig har jeg en fodboldsæson der står for døren, både som spiller og som aktiv dommer. Så for at være lidt fornuftig var det nok en meget god ide at sige stop.

Når men jeg fik kæmpet mig de sidste 11 kilometer til Svendborg som var dagens mål. Der skulle jeg nå hen!
Jeg gik lidt rundt på havnen i Svendborg og satte mig ned og hyggede mig. Endelig fik jeg taget mig sammen til at tage bussen(+tog) hjem til København igen.
Billeder:

Billede 11-08-14 08.39.47Billede 11-08-14 11.44.17Billede 11-08-14 11.52.50

Billede 11-08-14 10.31.34Billede 11-08-14 12.26.24
Billede 11-08-14 15.31.25

Sidst jeg sad på selvsamme bænk var efter at have gennemført en Sprint-Triathlon efter et fedt ophold på Oure Sport & Perfomance for snart mange år siden.
Billede 11-08-14 18.31.36

Billede 11-08-14 21.01.56

Hvad fik jeg ud af turen?
Alt i alt var det en god tur. Den blev dog noget kortere end planlagt.
1. Jeg fandt ud af at jeg savnede selskab. Det er sjovere at rejse med venner / familie fremfor at rejse alene.
2. 2014 bliver et godt hasselnød år. Der er hasselnødder på stort set alle træer og buske.
3. Fyn er fin. Den ø vil jeg gerne udforske noget mere.
4. Hold bøtte, der ligger meget frugt og rådner i folks haver! Læs eventuelt dette indlæg om mine tanker om dette.


2 Comments »

  1. […] Så når jeg var hjemme på besøg fyldte jeg tit lige en pose med lækre hasselnødder. Da jeg gik tværs over Sjælland og Fyn, i august 2014, spiste jeg også rigtig mange hasselnødder når jeg kom igennem skove og […]

    Pingback by Nøddesmør af hasselnødder — 7. juni 2015 @ 13:33

  2. […] En vinterdag for fire år siden stod jeg i badet, med en god ven, efter en squashkamp. Her fortalte han mig om en vandretur i Spanien kaldet Caminoen. En 800 km lang pilgrimsrute med endemål i byen Santiago De Compostella. Jeg var solgt med det samme, og ville afsted! Han forslog at vi skulle gå den sammen, hvilket også var planen. Desværre var jeg i den periode alt for fuld hele tiden og kunne ikke planlægge noget som helst. Så min ven tog afsted uden mig og fik alletiders tur. Året efter kunne jeg knap nok gå, og måtte gå rundt med krykker fordi jeg havde betændelse i min ene fod som ikke ville gå væk. Højst sandsynligt på grund af en usund livsstil og for meget alkohol. Så det år kom jeg heller ikke afsted. Året efter startede jeg behandling for mit alkoholmisbrug og skulle bruge tid til at finde fodfæste hjemme i Danmark. Så der kom jeg heller ikke afsted. Sidste sommer ville jeg gerne have været afsted, men endte i stedet med at starte pilgrimsruten i Danmark da jeg gik tværs og Sjælland og Fyn. Det kan du læse om her: En lille gåtur. […]

    Pingback by Caminoen – Den franske rute | JacobDKLarsen.dk — 24. juli 2015 @ 16:00

RSS feed for comments on this post. TrackBack URL

Leave a comment

Warning: Undefined variable $user_ID in /customers/2/2/1/jacobdklarsen.dk/httpd.www/wp-content/themes/wordpress-naked/comments.php on line 51