Myntesaft

19. august 2014 by jacobdklarsen

Dato: 19. august 2014
Kategori: Mad
Tags: Mynte, Krydderurter, Altan, Urbanfarming, Selvforsyning, Juice, Saft, Sukker, Lime, Madprojekter

Inden jeg tog afsted med på min gåtur i sidste uge tog jeg alle mine altankasser ind i køkkenet, satte en del fyldte vand- og vin flasker ned i jorden. Jeg tror det gav dem bedre muligheder for at overleve.

Billede 07-08-14 11.43.16 (1)Da jeg kom hjem kunne jeg konstatere at mine mynteplanter havde haft det helt fint.

På min gåtur faldt jeg desuden også over denne sindsyg lækre Mynte Sodavand fra Ebeltoft Gårdbryggeriebeltoft gårdbryggeri.
Den smagte virkelig lækkert, dejlig frisk af mynte. Jeg tænkte at dette måtte jeg prøve at lave selv. Altså den nemme udgave i form af saft og danskvand.
Derfor passede det jo fint at jeg kunne bruge en ordentlig omgang af al min mynte.

Jeg havde ikke prøvet dette før, så derfor google jeg nogle opskrifter og lænede mig op af disse.
Resultatet blev godt synes jeg. Dog kunne jeg godt have sparet lidt på limen og brugt lidt mere sukker.  Jeg har forsøgt at tage højde for dette i nedenstående opskrift. Dog snyder billederne lidt.

 

Ingredienser:
En ordentlig omgang mynte. (se billede)
– Jeg brugte halv asiatiskmynte og halv ingefærsmynte. (Gå efter den asiatiske)
2,75 liter vand
900 gr. sukker.
3-4 økologiske lime
Billede 15-08-14 14.13.40
Fremgangsmåde:
Skyl mynten og sørg for at al eventuel jord er væk.
Hak mynten groft.
Skær dine lime i halve.

Billede 15-08-14 14.18.15
Bring vand og sukker i kog.
Husk at rør rundt.
Pres saftene fra limefrugterne ned i vandet inden det koger. Smid frugterne ned bagefter.

Billede 15-08-14 14.35.10
Når vandet koger slukkes der for vandet og mynten hældes i og de røres rundt.
Fisk limefrugterne op.

Billede 15-08-14 14.36.38
Sæt låg på gryden og lad den stå indtil væsken er ikke længere varm.
Gryden stilles i køleskabet og står og trækker i minimum tre dage.

Billede 15-08-14 16.08.03
Derefter sies mynten fra og saften hældes på flasker skoldet i atamon.

Billede 18-08-14 22.24.09

Billede 19-08-14 08.35.49

Derefter er saften klar til at drikke. Blandingsforhold er ca. 1/3 alt efter temperament.
Smager virkelig lækkert med iskoldt danskvand. 

 


Ingen kommentarer »

No comments yet.

RSS feed for comments on this post. TrackBack URL

Leave a comment

Warning: Undefined variable $user_ID in /customers/2/2/1/jacobdklarsen.dk/httpd.www/wp-content/themes/wordpress-naked/comments.php on line 51