Vitaminbombe juice

16. oktober 2014 by jacobdklarsen

Dato: 16. oktober 2014
Kategori: Mad
Tags: JuiceHavtornFrugtSund Livstil,  AppelsinIngefærRødbede, Gulerod 

Som jeg skrev om i dette indlæg drikker jeg meget juice. og gerne hjemmelavet juice.
Du kan “juice” stort set alt, ligefra selleri til jordbær. Udfordringen ligger i at lave en juice, som rent faktisk smager godt.

Det er nemt at gå ned på Joe & The Juice eller i Irma og købe en lækker juice. Nemt og lækkert.
– Men jeg vil mene at det er sjovere at lave den selv. Og så får man også mulighed for at sammensætte lige præcis den smag, ens smagsløg kan lide.

Jeg har længe gået med en lyst/tanke/ide om at starte min egen lille produktion af en juice. Bare i et lille omfang. Måske 20 flasker eller sådan noget.

Det kunne være sjovt at have et produkt, som man er stolt af og som også kan blive nydt udenfor min lille lejligheds 18 vægge.

Derfor er jeg sammen med to gode venner, Alex og Carl, gået igang med et lille juice-projekt.
Projektet har tre formål:
1. Lave en juice som andre vil betale penge for.
2. Lave en juice som smager fantastisk.
3. Lave en juice som er sundere end sund.

Vi blev hurtigt enige om at havtorn skulle være en bærende ingrediens alene af hensyn til sundhedsfaktoren og trendfaktoren.

Billede 13-09-14 08.52.25
Men vi blev også enige om at den rene havtorn smag er for syrlig, til at smage godt, så skulle juicen bestå af andre ting.

Derfor mødtes vi i sidste uge til den helt store juice-smags-sammensætning-aften.
Vi havde på forhånd aftalt, hvilke ingredienser vi godt kunne tænke os at benytte. Disse ingredienser var udelukkende valgt ud fra sundhedsfaktoren og trendfaktoren.

Billede 09-10-14 18.29.39
Udfordringen lå i at få disse ingredienser til at smage godt sammen.
Systematisk blev alle tænkelige smagssammensætninger afprøvet. Nogle ingredienser smagte ikke godt sammen, mens andre passede glimrende.
Hver sammensætning blev pointgivet udfra et almindeligt smagsskema. Billede 09-10-14 20.14.09

Billede 09-10-14 18.35.21

Billede 09-10-14 19.11.15

Da vi nogenlunde havde fundet frem til den smag vi gerne ville have, gik det videre arbejde med at finde den helt rette dosering af de forskellige ingredienser.
Udfordringen er at få ingredienserne til at omfavne hinanden på en behagelig måde. Og tro mig, en lille snert for meget ingefær kan dræbe alt smag. Til gengæld kan den helt rette dosering ingefær forvandle en kedelig juice til en fantastisk juice.
Og sådan er det med alle de ingredienser vi valgte at brugte. Det var et større arbejde.

Vi kom frem til en vinder kombination, der indeholder:
Havtorn
Rødbede
Gulerod
Ingefær

Hvis du blot juicer alle ting sammen, vil du højst sandsynligt få en juice der enten smager alt for syrligt at havtorn eller udelukkende af rødbede eller ingefær. Igen doseringen er det vigtigste. Prøv dig frem.

Billede 16-10-14 10.46.45
Vi fandt vores favoritdosering og er nu kommet til at teste holdbarhed og smagsudviklingen over tid.

Om juicen er så er sund? Prøv lige at kigge på nedenstående vitaminoversigt:

  • Havtorn:
    • Havtornens bær har et særdeles højt indhold af C-vitamin på gennemsnitligt 400 mg per 100g. Et lille bær svarer til ca. 1 stor appelsin.
      Derudover indeholder bærrene både A-, B1,- B2-, E-, F-, K- og P-vitaminer, antioxidanter, serotonin, selenium, Omega-7 fedtsyrer, 8 essentielle amino-syrer og kostfibre.
  • Gulerod:
    • Fyldt med Betakaroten som omdannes i kroppen til A-vitamin. En af verdens 10 sundeste råvarer.
  • Rødbede:
    • Rig på kulhydrater og fibre samt jern, C-vitamin og B-vitaminet og folacin.
  • Ingefær:
    • Rig på natrium, kalium, calcium, magnesium, fosfor og aminosyre.

Ovenstående tal er fra det danske fødevareinstitut. www.foodcomp.dk

 

 


Ingen kommentarer »

No comments yet.

RSS feed for comments on this post. TrackBack URL

Leave a comment