Nem rabarber crumble

28. april 2015 by jacobdklarsen

Dato: 28. april 2015
Kategori: Mad
Tags: Is, Vanilje, Rabarber, Crumble, Kage, DessertSpis Naturen, Sukker, Rapsskud, Mynte

I søndags løb jeg BT Halvmarathon, hvilket gik helt fint efter planen (1.55). For at forkæle mig selv tog jeg efter løbet hjem til hjem til min far og slappede af med et langt karbad og sofa-hygge. Inden jeg tog toget mod København mandag morgen tog jeg lige forbi min søsters have og hentede lidt rabarber.
På denne årstid begynder det nemlig at vælte frem med rabarber. Der findes forskellige slags rabarber, der kommer på forskellige tidspunkter, men i mange almindelige køkkenhaver finder man de tidlige april-maj rabarber.
Jeg er helt vild med danske rabarber. De er flotte og smager fantastisk. Rabarber er syrlig, men med lidt sukker får den en fantastisk sød og samtidig syrlig smag.

Der kan lave alverdens ting med rabarber. Det mest almindelige er nok saft, syltetøj, sirup, kompot, kager og tærter.
I går lavede jeg en nem kage med rabarber, Rabarber Crumble, som fungerer perfekt til eftermiddagskaffen eller til en dessert. Rabarber crumble er en af mine favorit dessertopskrifter fordi den er så nem at lave.

Nem rabarber crumble

Rating: 51

Forberedelsestid: 10 minutes

Tilberedningstid: 20 minutes

Samlet tidsforbrug: 30 minutes

Nem rabarber crumble

Opskrift på nem rabarber crumble, som smager fantastisk. Rabarberens syrlige smag sammen med den søde crumble-dej og vaniljeis er en genial kombi.

Ingredienser

  • Friske danske rabarber
  • 2-3 spsk. sukker
  • 1 spsk. kartoffelmel
  • Crumble-dej
  • 100 gr. hvedemel
  • 100 gr. sukker
  • 100 gr. smør
  • 50 gr. havregryn

Fremgangsmåde

  • Stokkene skæres fri og i små tern.
  • De blandes med sukker og kartoffelmel i en skål.
  • Ingredienserne til dejen blandes sammen.
  • Halvdelen af dejen fordeles ud i et tyndt lag.
  • Dejen sættes i en 180 gr. varm ovn i 5 minutter.
  • Derefter tages den ud og rabarber-ternene med sukker og kartoffelmel kommes på.
  • Resten af dejen fordeles oven på. evt. bare i små "crumble-klumber")
  • Bages færdig ved 200 gr. indtil den øverste dej er blevet gylden.
  • Derefter en klar til at blive serveret.
  • Denne gang serverede jeg den med vaniljeis, mynteblade og flotte blomster fra rapsskud.
  • Jeg plejer bare at servere med vaniljeis og mynteblade.
https://jacobdklarsen.dk/2015/04/28/nem-rabarber-crumble/




1 kommentar »

  1. […] Jeg havde et par stilke tilbage fra sidste uge, hvor jeg lavede rabarber-dessert-klassikeren Rabarber Crumble. De stilke skulle jo ikke gå til spilde, så derfor lavede jeg  den italienske søde fløde […]

    Pingback by Panna cotta med rabarber — 4. maj 2015 @ 9:04

RSS feed for comments on this post. TrackBack URL

Leave a comment

Warning: Undefined variable $user_ID in /customers/2/2/1/jacobdklarsen.dk/httpd.www/wp-content/themes/wordpress-naked/comments.php on line 51