Tilberedning af skorzonerrødder

2. juni 2015 by jacobdklarsen

Dato: 02. juni 2015
Kategori: Mad
Tags: Spis Naturen, KBHFF, Det Lille Grøntorv, Skorzonerrødder, Salat, Smør, Ramsløg

I dette indlæg vil jeg skrive lidt om, hvordan en god tilberedning af skorzonerrødder, også kaldt fattigmands-asparges bør være.
I sidste uge fik jeg en del skorzonerrødder igennem Københavns Fødevarefællesskab, samtidig med at jeg kom til at købe nogle flere hos Det Lille Grøntorv.
Det Lille Grøntorv er en lille grønsagsbod i København på skiftende adresser, som sælger sæsonfriske økologiske og biodynamiske grøntsager fra de bedste danske producenter. Skynd dig at besøg dem.

Skorzonerrødder er en lidt overset råvare i det danske køkken, hvilket er en skam, da den smager fantastisk. Rødderne smager mest af hvide asparges, men med strejf af jordskokker og nødder. Samtidig har friske skorzonerrødder en god fast struktur ala rodfrugter.
Skorzonerrødder er fyldt med jord og sand, hvilket sviner en del når de skal rengøres. Jeg plejer at smide dem ned i en vask, skrubbe dem med en svamp og derefter skrælle dem.

Skorzonerrod

Skorzonerrødder med jord og sand

Skrællede skorzonerrødder

Herefter kan de tilberedes på forskellige måder. De kan kommes i ovnen, steges og koges. Jeg foretrækker klart at stege dem i smør, hvilket jeg synes giver dem bedste smag.
Du kan spise rødderne på mange forskellige måder, lige fra morgenmad til aftensmad. Til de retter, hvor du kan bruge asparges kan du helt sikker også bruge skorzonerrøder.
Ved at stege dem i lang tid ved svag varme får du en lækker blød skorzonerrod ala en kogt asparges. Ved at stege dem kort ved høj varme får du en dejlig sprød og frisk rod, med en sprød stegekant.

Nedenfor har jeg listet en række eksempler op, på hvordan jeg plejer at bruge dem:

Smørstegte skorzonerrøder med ramsløgsalt til morgenmad 
Smørstegt skorzonerrod med  ramsløgsalt til morgenmad

 

Skorzonerrøder stegt i ramsløgssmør

Smørstegte skorzonerrøder med ramsløg

Skorzonerrøder, bearnaise og bøf.

Skorzonerrøder, bearnaise og bøf

Ovnstegte skorzonerrødder
Ovnstegte skorzonerrøder


2 Comments »

  1. Hej Jacob det er bare super super det du har gang i bare heng i, god weekend. Skouboe

    Comment af Jesper Skouboe — 6. juni 2015 @ 10:37

  2. Tak for det Jesper
    Hyggeligt med rundvisningen på jeres gård i dag.

    Vi ses snart

    Comment af jacobdklarsen — 6. juni 2015 @ 12:07

RSS feed for comments on this post. TrackBack URL

Leave a comment