Havtorn-æble marmelade

10. september 2015 by jacobdklarsen

Dato: 10. september 2015
Kategori: 
Mad
Tags:
Marmelade, Syltetøj, Syltning, Æbler, Havntorn, Spis Naturen, Sukker

Hold nu op, vi har haft lækker sensommervejr her i den seneste uge. Flotte dage med høj sol og temperaturer, der kunne minde om en god sommerdag. En af disse dejlige sensommereftermiddage brugte jeg derfor på at tage ud og samle havtorn. Bagefter tog jeg forbi Københavns Fødevarefællesskab, hvor jeg fik de lækreste nye Discovery Æbler fra Lækrehøj. Havtorn i den danske naturJeg er vild med havtorn. De er sunde, flotte og smager godt. Jovist, helt friske havtorn-bær er ekstremt syrlige og næsten uspiselige.
– Men du spiser jo heller ikke rå citron som en frugt vel? Det handler bare om at tilberede havtorn på den rigtige måde og mikse bærene sammen med andre gode fødevarer. Så kan du få den mest fantastiske friske, syrlige og eksotiske smag frem i bærene.

En af måderne at få denne eksotiske passionsfrugt-agtige smag frem i havtorne er ved at blande dem med søde æbler i en havtorn-æble marmelade. Det kunne eksempelvis være med lækre discovery æbler, som er en dejlig æblesort, der modner som en af de første æbler i Danmark. Du kender helt sikkert dette flotte røde æble, hvor den røde skræl farver det, hvide faste frugtkød, når du tager en bid af æblet.Discoryæbler
At blande de søder æbler med de syrlige havtorn, sammen med lidt sukker, giver en lækker marmelade som både er frisk syrlig og har en rund sødme.

Æble-havtorn marmelade

Rating: 51

Forberedelsestid: 10 minutes

Tilberedningstid: 30 minutes

Æble-havtorn marmelade

Nem opskrift på hjemmelavet havtorn-æble marmelade. Havtornens syrlighed og æblernes sødme er en perfekt kombination, der giver en god marmelade.

Ingredienser

  • 400 gr. æbler uden kernehus(gerne søde æbler)
  • 400 gr. rensede havtorn
  • 400 gr. sukker
  • 1 vaniljestang

Fremgangsmåde

  • Havtornene som kan findes mange steder i den danske natur klippes af i små grene.
  • Derefter fryses grenene ned, og når bærene er dybfrosne kan de bankes af / pilles af med en gaffel eller ske.
  • De rensede havtorn kommes i en gryde, sammen med æbler i små både, sukker og en vaniljestang. Skrab evt. vaniljekornene ud af vaniljestangen og mos dem sammen med lidt sukker, ala Mette Blomsterberg, og kom derefter vanilje-sukkeret og vaniljestangen op i gryden.
  • Bring det hele i kog stille og roligt.
  • Lad det stå og småkoge i en halvtimes tid indtil æblerne er kogt helt ud i smadder.
  • Derefter er marmeladen færdig og klar til at komme på rengjorte skoldede glas. Hvis du ønsker en finere konsistens kan du vælge at køre en stavblender igennem marmeladen før der kommes på glas.

Noter

Der kan evt. også kommes lidt ingefær i marmeladen.

https://jacobdklarsen.dk/2015/09/10/havtorn-aeble-marmelade/

 


3 Comments »

  1. Hej jacob.
    Tak for opskriften.
    Tager du kernerne ud af havtornen når du renser dem? Eller koger de med kerner?

    Mvh steffen

    Kommentar by Steffen — 25. august 2016 @ 11:11

  2. Hej Steffen.
    Nej. hele havtorne med kerner. Men frys dem først før du piller havtornene af med en gaffel.
    Mvh
    Peter

    Kommentar by Peter Nielsen — 25. november 2016 @ 14:50

  3. super marmelade, men jeg moser æbler og havtorn igennem en si, når de er kogte, så kan børnene også godt li den, og resterne får fuglene så er alle tilfredse…….

    Kommentar by elin jensen — 3. september 2018 @ 6:36

RSS feed for comments on this post. TrackBack URL

Leave a comment

Warning: Undefined variable $user_ID in /customers/2/2/1/jacobdklarsen.dk/httpd.www/wp-content/themes/wordpress-naked/comments.php on line 51